Hvad er et headless CMS?
Et Headless CMS er kendetegnet ved, at jeres indhold (body) er adskilt fra det system hvor det præsenteres (head). Det danner bl.a. grundlag for at vi kan udvikle et eller flere lynhurtige websites eller applikationer, der alle bruger data fra jeres foretrukne CMS.
Med et Headless CMS (fx fra Umbraco) får I mulighed for at fokusere på at styrke processerne omkring oprettelse, opdatering, samarbejde, versionering (fx sprog) og backups af jeres indhold.
Typisk vil CMS'et også skulle virke som den motor, der skal generere den visuelle brugergrænseflade, som brugeren møder. Men med et Headless CMS kan man frit udvikle flere forskellige applikationer, der anvender det i CMS'et indeholdte data, i unikke, platformstilpassede applikationer og sites.
Formålet med et Headless CMS er derfor at give jer ét sted til at administrere jeres indhold, der er afkoblet fra de kanaler hvor indholdet præsenteres for brugeren, uanset om det er på en webshop eller i en app.
Headless CMS versus traditionelle CMS'er - hvad er forskellen?
Et Headless CMS er typisk en del af en Microservice-arkitektur, alle komponenter udfører klart afgrænsede opgaver (fx ordrehåndtering, login, checkout og lign.).
Dermed markerer Microservices og Headless CMS et opgør med det traditionelle CMS' “monolit-tankegang”, hvor alle funktioner samles i ét system.
Benytter I et traditionelt CMS, er I typisk begrænset til at arbejde indenfor de rammer, som CMS'et opstiller. Med et Headless CMS får I mulighed for at adskille data fra design, hvilket giver jer en langt større fleksibilitet.
Dertil vil det traditionelle CMS vil også typisk have en hjemmeside eller en webshop som det eneste mulige output for jeres indhold, hvilket atter udgør en teknisk begrænsning.
Fordele ved et Headless CMS
Der er mange fordele ved at benytte et Headless CMS. Effektiv content management, skalérbarhed, hurtigere time-to-market og meget mere. Vi ser dog vores kunder reagere særlig kraftigt på to fordele:
Fleksibilitet: Med et Headless CMS kan I hurtigere skifte eller tilføje nye præsentationslag hvis I skulle ønske det. Når jeres backend og frontend er adskilt, sikrer API'er nemlig gensidig uafhængighed, og dermed kan individuelle komponenter fjernes uden at det går ud over HELE platformen. Det giver jer mulighed for at udnytte nye teknologier, uden at skulle skifte hele jeres platform ud.
Performance: Store løsninger oplever en bedre performance med et Headless CMS end de gør med de traditionelle monolitter. En Cloud-hosted Headless CMS-løsning vil ofte være lynhurtig, så dine brugere ikke skal vente på dit indhold.
Headless CMS med Umbraco
Som Umbraco Partner kan vi bygge dit næste Headless CMS på en af markedets mest populære open source-platforme.
Umbracos CMS har været i markedet mere end 15 år, og benyttes på over 700.000 hjemmesider verden over. Umbraco selv beskriver deres platform som struktureret, logisk og skalérbar, og det slutter vi hos PicoPublish op om.
Med et Headless CMS bygget på Umbraco-kernen får I et strømlinet og effektivt back-end værktøj til at arbejde med jeres indhold. Efterfølgende hjælper vi jer med at bygge de rigtige frontends ud til jeres primære kanaler.
Lad os tage en snak om jer
I er eksperter i jeres forretning, og vi er specialister I digital transformation og forretningsoptimering. Sammen kan vi finde ud af, hvad der kan skabe størst værdi for jer.
Hver dag hjælper vi vores kunder med at skabe engagerende løsninger, strukturere komplekse data og optimere arbejdsgange.
Vi vil også gerne hjælpe jer!