Undgå tunge korrekturgange og opdatér automatisk dine kataloger med data fra inriver
Sådan forbinder vi inriver med EasyCatalog
Vores inriver print-connector gør det nemt at få dine produktdata fra inriver gjort tilgængelige i InDesign. Det giver jeres grafikere fri hænder til at opsætte jeres print-materialer, uden at de skal bekymre sig om at vedligeholde data manuelt.
Connectoren fungerer ved, at data fra inriver udstilles i et data-feed, der samler jeres produktdata i en XML-struktur, der efterfølgende nemt kan mappes til et InDesign-dokument.
Dermed at det slut med at modtage rettelser i Excel-ark på mail, slut med at sidde 10 personer og rette i samme dokument og slut med unødvendigt spild.
Opdatér alle dine data med et enkelt klik
EasyCatalog-plugin'et til InDesign håndterer XML-filen fra vores print-connector, så I slipper for manuelt at flytte data. Det eliminerer fejl, og reducerer antallet af manuelle arbejdsgange forbundet med jeres katalogproduktion.
I stedet for at skulle kopiere nye/opdaterede data ind i jeres katalog-filer, kan I nøjes med blot at trykke "Opdatér" i EasyCatalog-modulet, hvorefter data automatisk hentes fra inriver, og placeres i jeres Indesign-templates.
Dermed kan jeres grafikere selv styre hele processen, der ikke kræver særlige inriver- eller programmeringskompetencer. I sparer dermed en stor mængde tid på vedligehold af data, da dette blot skal gøres et sted - i jeres inriver PIM-løsning.