Det gode PIM-projekt
Et PIM-system kan for virksomheder, der har mange varer, være en god investering.
Ideen med at investere i et PIM-system er, at understøtte alle jeres processer omkring anskaffelse, berigelse og publisering af produktdata.
Med PIM-systemet centraliserer og organiserer vi jeres produktdata på en måde, der gør det nemt for jer at vedligeholde, opdatere og distribuere disse. Det forbedrer effektiviteten af jeres arbejde, reducerer fejl og giver mere strømlinede processer.
Forudsætningen for at et PIM-system bliver et værdifuldt aktiv, hviler dog på, at systemet implementeres rigtigt - og det kræver et godt PIM-projekt.
Sådan afvikler vi et godt PIM-projekt
Den proces vi følger, er baseret på erfaringer fra mere end 80 PIM-projekter
Foranalyse
En grundig foranalyse giver os et fælles overblik over jeres datagrundlag, forretningsmodel og dermed også en god idé om hvilket PIM-system, I med fordel kunne anvende.
Kontrakt forhandles og afstemmes
Med afsæt i foranalysen udfærdiger vi en kontrakt, der specificerer samarbejdets karakter, vores leverancer, de relevante deadlines og naturligvis en pris.
Projektet startes op
Ved projektopstarten gennemgår vi punkterne i foranalysen til bunds, og får på baggrund af en eller flere workshops skudt samarbejdet i gang.
Dybdegående analyser
Vi går helt i dybden med jeres produktdata, jeres brug af disse og hvilke dataleverandører og modtagere, som I har i virksomheden. Dermed begynder arkitekturen også langsomt at forme sig, og den faktiske opgaveløsning tager som regel fart i denne periode.
Vi konfigurerer tre varekategorier
Vi opsætter tre varekategorier på baggrund af vores analyse og tætte kontakt med jer.
Når vi har en fælles tilfredshed med konfigurationen, går vi videre til konvertering af data.
Data konverteres
Vi trækker en "rettekam" igennem jeres data, og importerer det til jeres nye PIM-system, sådan at de tre varekategorier står som gode skabeloner for jer at arbejde videre ud fra.
Vi tester opsætningen
Vi gennemtester at systemet, import, eksport og eventuelle integrationer fungerer, som vi forventer, og har aftalt med jer.
I siger god for løsningen
Vi præsenterer vores løsning for jer, og I giver jeres accept på, at vi har leveret det som vi aftalte i starten af processen.
Uddannelse i jeres løsning
Vi kommer ud til jer og uddanner jeres medarbejdere i at bruge systemet. Vi laver forskellige forløb for forskellige faggrupper afhængigt af hvem i jeres organisation, der til dagligt skal håndtere systemet. Har i behov for en SLA, laver vi i denne del af projektet udkast til en sådan.
Resterende varekategorier oprettes
Nu har I selv systemet mellem hænderne, opsætter I selv resten af jeres kategorier. Har I behov for, at vi laver flere kategorier, aftales det på dette tidspunkt i processen.
I tester løsningen
I tester selv, om jeres nye kategorier opfører sig som ventet, og om der skal foretages nogle ændringer på baggrund heraf.
PIM-systemet går live
Jeres nye PIM-system går live. Det videre samarbejde dikteres af jeres behov og markedets tilstand.
Hvorfor investere i et PIM-system?
Slank jeres ERP-system og reducér risici
Et PIM-system kan hjælpe med at slanke jeres ERP-system (Enterprise Resource Planning) ved at tage hånd om produktdata-håndteringen. ERP-systemer er designet til at styre en bred vifte af virksomhedens stamdata, ressourcer og processer, men de er ofte ikke optimerede til at håndtere store mængder produktdata. Det gode PIM-projekt hjælper jer med at kortlægge indsatsen, og med at gennemføre skiftet af ejerskab over produktdata fra ERP til PIM. Dette frigør ressourcer i ERP-systemet, og gør det lettere at fokusere på de kernefunktioner, det er bedst til.
PIM som "Single Source of Truth"
Med et PIM-system får virksomheden en "single source of truth" for alle produktdata. Det betyder i praksis, at alle oplysninger om produkterne samles og vedligeholdes ét enkelt sted, hvilket sikrer, at alle afdelinger og kanaler arbejder med de samme, nøjagtige data. Denne centralisering reducerer risikoen for inkonsistens og fejl, som kan opstå, når data er spredt over flere systemer eller vedligeholdes manuelt i forskellige afdelinger.
Lettere ved at dele produktdata til mange kanaler
Et PIM-system gør det betydeligt lettere at dele produktdata på tværs af mange forskellige salgskanaler og markedsføringsplatforme. Ved at have alle produktinformationer samlet ét sted kan data nemt eksporteres og distribueres til webshops, kataloger, sociale medier, markedspladser og andre relevante kanaler. Dette sparer tid og sikrer, at alle kanaler modtager opdaterede og konsistente data, hvilket kan forbedre kundeoplevelsen og øge salget. Gennem et PIM-projekt kan virksomheder sikre en mere effektiv datafordeling.
Færre fejl i data
Med centraliseret og struktureret datahåndtering reduceres risikoen for fejl betydeligt. Et PIM-system sikrer, at alle ændringer og opdateringer sker ét sted og automatisk opdateres på tværs af alle kanaler. Dette eliminerer problemer med inkonsistente data, dobbeltindtastning og forældet information. Resultatet er mere præcise produktdata, der kan føre til bedre beslutningstagning og færre kundeklager. Implementeringen af et PIM-system gennem et PIM-projekt kan derfor drastisk reducere fejl.
Kampagnestyring
Et PIM-system kan også være en stor hjælp i forbindelse med kampagnestyring. Når produktdata er let tilgængelige og præcise, bliver det enklere at oprette og køre målrettede kampagner. Marketingafdelingen kan hurtigt finde og bruge de nødvendige produktoplysninger for at skabe effektive kampagner, der rammer de rigtige målgrupper med de rigtige budskaber. Dette kan øge kampagnernes effektivitet og give bedre resultater. Et PIM-projekt kan således optimere kampagnestyring betydeligt.
Effektivisering af processer
Endelig kan et PIM-system bidrage til en generel effektivisering af virksomhedens processer. Ved at centralisere og automatisere håndteringen af produktdata kan mange rutineopgaver reduceres eller helt elimineres. Dette frigør tid og ressourcer, som i stedet kan bruges på mere værdiskabende aktiviteter. Desuden giver det medarbejderne adgang til nøjagtige og opdaterede data, hvilket kan forbedre deres produktivitet og reducere tid brugt på fejlfinding og dataopdatering. Et PIM-projekt kan dermed være en nøglefaktor i at forbedre virksomhedens overordnede effektivitet.
Lad os tage en snak om jeres behov
Vil I vide mere om PIM-projekter, og hvordan et implementeringsforløb kunne se ud? Så kontakt os til en uforpligtende snak i dag.