Hvad er EU's "Digital Product Passport" (DPP) for en størrelse?

Præcis ligesom det pas vi kender, så er det digitale produkt pas et dokument, der skal følge et produkt i hele dets livscyklus.

Passets funktion er, at være den primære kilde til information om produktets bæredygtighedsprofil, herunder data relateret til:

• Durability: Tænk data om materialer, certificeringer m.fl.
• Reusability: Tænk data om genanvendelighed, nedbrydningshastighed, holdbarhed m.fl.
• Upgradability & repairability: Tænk data om standardiserede mål/enheder, R2R (samlevejledninger mv.)
• Hostile substances: Tænk data om kemikalier, fremstillingsprocesser m.fl.
• Energy and resource efficiency: Tænk data om produktion, transport, funktionsevne m.fl.
• Recycled content: Tænk data om sortering (fx danske fraktionslabels), genbrug m.fl.
• Carbon footprint: Tænk logistik/value chain - relaterer sig fx til CSRD-rapporteringen

Det digitale produktpas er født i og af EU, og er på nuværende tidspunkt stadig en teoretisk konstruktion, der skal modnes, bl.a. igennem en række ”call for proposals”, hvor passets format og dokumentationsomfang skal præciseres (pr. 1. juni, 2024 er ESPR-direktivet blevet godkendt af EU-kommissionen).

I 2022 udgav en EU-komité dokumentet ”On making sustainable products the norm”, hvori det digitale produktpas beskrives:

“Digital product passports will be the norm for all products regulated under the ESPR, enabling products to be tagged, identified and linked to data relevant to their circularity and sustainability […] Depending on the product concerned, this can include information on energy use, recycled content, presence of substances of concern, durability, reparability, including a reparability score, spare part availability and recyclability.” (Kilde; Europa.eu)

Selvom det digitale produkt pas er en EU-regulering, vil initiativet formentlig påvirke aktører i hele værdikæden verden over.

I den nuværende udlægning af DPP-konceptet, er det nærliggende at forestille sig, at en global elektronikproducent med hovedkontor i Nordamerika, der producerer bærbare computere i Asien, og sælger dem i Europa, vil være nødt til at leve op til kravene formuleret i DPP-reguleringen, for at kunne sælge sine varer i EU.

Et digitalt produktpas skal skabe merværdi for berørte virksomheder

Uanset hvor produktet er fremstillet, eller hvor producenten er placeret, vil det digitale produkt pas dermed få indflydelse den globale handel – og ikke kun på centrale aktører i Europa.

Et studie fra USA viser, at amerikanske forbrugere er de mest villige til at betale mere for miljøvenlige/bæredygtige produkter og services (Kilde: Kezzler.com).

Derfor vil amerikanske virksomheder måske også se et nyt regulativ som en mulighed for at styrke deres brand på de nordamerikanske markeder, og ikke bare som (endnu) et compliance-krav, der er dyrt, men som ikke skaber værdi for kerneforretningen.

EU fremhæver selv, at koncepter som det Digitale Produktpas skal komme slutbrugere til gode - om dette bliver tilfældet, må tiden vise.

DPP-reguleringen vil på sigt ramme en lang række industrier/produktkategorier. DPP skal angiveligt udrulles gradvist fra sektor til sektor, så man løbende kan opsamle viden og læring om hvordan reguleringen bedst håndteres og håndhæves.

Batterier - specifikt industri- og elbilbatterier – er efter planen det første område, hvor DPP-reguleringen træder i kraft. Selvom DPP først rammer disse produktkategorier fra 2026, tager brancheforeninger allerede de nødvendige skridt for at sikre overholdelse, og det første proof of concept blev afsløret på årets Economic Forum i Davos (Kilde: Umicore.com).

Kort herefter forventes det, at elektronik og tekstilbranchen følger trop. Her er et overblik over de mest iøjnefaldende deadlines, der til dags dato er meldt ud:

Læs mere på vores blog

Slår DPP igennem i sin nuværende form, kan der ikke herske nogen tvivl om, at det vil få en betydelig effekt på en lang række producenter.

Komplekse produkter har komplekse forsyningskæder, og i årevis har forbindelserne mellem aktørerne i disse kæder ofte været uklare. Når der yderligere pålægges krav om omfattende rapportering, er der risiko for, at nogle virksomheder og brancher rammes uforholdsvis tungt - og det kan være konkurrenceforvridende.

Store krav til de berørte virksomheder

DPP vil med stor sandsynlighed markere begyndelsen på enden af en æra, hvor ansvaret for at berige produktdata er fragmenteret og mangelfuldt. Virksomheder vil med andre ord ikke længere kunne operere uden at have en dyb forståelse af design-, produktion-, brugs- og genbrugsfaserne af deres produkter.

Det betyder samtidigt, at mange virksomheder vil være nødt til at gentænke deres forretningsmodel, herunder særligt deres håndtering af kontrakter med samarbejdspartnere, når ansvaret for berigelse skal fordeles. Selvom direktiver som CSRD i første omgang kun berører virksomheder med 500+ medarbejdere, er vores forventning, at de små virksomheder kommer til at skulle levere mange af de data, som de større virksomheder skal rapportere.

De virksomheder der lykkes med at formulere og implementere nye forretnings- og samarbejdsmodeller, der imødekommer kravene fra DPP, vil ifølge EU stå til at kunne styrke deres brand med en skarpere grøn profil.

Følg med i udviklingen - eller ring til din konsulent!

Hos PicoPublish følger vi løbende udviklingen med det Digitale Produktpas. 

De fleste af vores kunder har et PIM-system, og er derfor i en ideel position til at gå praktisk til værks med indsamling, organisering og udstilling af DPP-data. 

Nyttige links for de nysgerrige:

• https://hadea.ec.europa.eu/calls-proposals/digital-product-passport_en
• https://www.inriver.com/resources/digital-product-passport/
• https://www.inriver.com/resources/digital-product-passport-ebook/
• https://en.gs1.dk/digitale-produktpas
• https://www.ds.dk/media/fbmagrdm/introduction-digital-product-pasport-9-november-2022.pdf